En laang flyvetur - Søndag d. 25. juni 2023

Det blev en meget lang flyvetur. Alt forløb ellers super nemt i lufthavnen med ind checkning samt sikkerhedskontrol. Flyet fra Chicago var ankommet rettidigt, så det så ud til at vi ville komme af sted til tiden. Men - så skulle vi lige vente på nogle passagerer fra et andet fly, og så var der noget galt med et sæde som der skulle kigges på. Langt om længe kom vi af sted lidt over en time forsinket.


På vej ind i flyet

Det blev en flot flyvetur med kig til det sydlige Grønland og en flot indflyvning til Chicago.


Det sydlige Grønland


Chicago Skyline

Da vi landede fik jeg en sms om at vores fly videre til Vancouver var forsinket ca 1 time. Så nu var der mulighed for at nå det og komme helt frem.

Immigrationen gik nemt og vi fik vores bagage. Mette og Jakob skulle checek ind igen - så det skyndte sig igennem tolden så de kunne checke ind. Vi kom 5 minutter efter, fik afleveret bagage og i fuld fart videre med et lille tog til en anden terminal.

Vi kom frem til gaten og så at flyet var yderligere forsinket. Så nu havde vi lige pludselig tid til at ungerne kunne få en burger fra McD.

En 'kort' flyvetur til Vancouver hvor vi sov det meste af tiden. Ankomst Vancouver 23.30 lokal tid, hurtig igennem immigrationen. Vores bagage kom hurtigt, men Mette og Jakobs udeblev. Det var stadig i Chicago ! Efterlysning af bagage og så ud i en taxa til hotellet.

Alene i Vancouver Lufthaven

Godt trætte var vi fremme 01.30 lokal tid. Hurtig check in og på hovedet i seng efter en meget lang dag.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Rejseplan